24. april 2024 | Galleri
Åbning af DMJX, campus København
Del
Åbning af DMJX, campus København
H.M. Kongen deltog den 24. april 2024 i åbningen af DMJX, campus København, i bydelen Ørestad Nord.
DMJX er en forkortelse for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som i 25 år har haft til huse i Emdrup.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Åbning af DMJX, campus København
Kongen blev modtaget af rektor Julie Sommerlund og bestyrelsesleder Lea Korsgaard ved foden af ”Greenline” – skolens grønne trappe.
Bygningen er særligt genkendelig med sin røde facadefarve. Bygningen er tegnet af PLH Arkitekter, mens 5E Byg har opført den.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Åbning af DMJX, campus København
Indvendigt udgør et 29 meter højt atrium bygningens hjerte i syv etager, som bindes sammen af den grønne trappe.
I 2008 blev Danmarks Medie- og Journalisthøjskole til i en fusion mellem Den Grafiske Højskole (etableret i 1943) og Danmarks Journalisthøjskole (etableret i 1962). Uddannelsesbygningen benyttes dagligt af studerende på bacheloruddannelserne ”Kommunikation”, ”Medieproduktion og Ledelse”, ”Coded Design”, ”Grafisk Design”, ”Interaktivt Design”, ”Kreativ Kommunikation” samt ”Tv- og Medietilrettelæggelse”.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Åbning af DMJX, campus København
På skolens første sal mødte Kongen DMJX’ nye uddannelsesretning ”Coded Design”. Her fik Kongen en kort introduktion af uddannelsen ved docent og underviser Stig Møller Hansen.
På billedet giver studerende Helena Bak Hollænder Kongen et interaktivt eksempel på kodet design
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Åbning af DMJX, campus København
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©
Åbning af DMJX, campus København
På tredje sal blev Hans Majestæt introduceret for uddannelsen ”Tv- og Medietilrettelæggelse” af adjunkt og underviser Judy Wium. Kongen mødte også to studerende, Jens Schilling Bredal og Julia Izquierdo Guillén, som fortalte om kreativ metode og udvikling af tv-koncepter på uddannelsen.
DMJX’ anden campus ligger i Aarhus og har siden 2020 haft til huse i Helsingforsgade 6 på Katrinebjerg. Her udbydes bacheloruddannelser inden for ”Kommunikation”, ”Journalistik” og ”Fotojournalistik”.
Foto: Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix ©